Sidste nyt

 

Fredag ​​​​den 11. august  åbnede Sundby Samlingerne udstilling om fodboldlegenden Henning Jensen.
Man kan på udstillingen følge Henning Jensens indflydelse fra starten i NB som syvårig, til det sluttede, hvor han startede, nemlig i Nørresundby.
Endvidere kan man se den rørende film om Hennings karriere, varighed 6 minutter.
Indvielsen blev foretaget af borgmester Lasse Frimand Jensen, og der var mange besøgende, mennesker, der havde kendt Henning Jensen fra barnsben
og spillet fodbold med ham i boldkluben. Henning Jensens datter Susanne og hans barnebarn, der er bosiddende i Spanien, deltog ligeledes.

På Henning Jensens fødselsdag den 17. august blev en statue af ham afsløret på Henning Jensens Plads på Stigsborg Parkvej. Her var der mange tilskuere til
arrangementet, hvor der bl. en. var taler af borgmesteren, af tidligere fodboldspiller Allan Simonsen og en spansk fodboldspiller.
Pladsen er absolut også et besøg værd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Magnus Bech Olesen

Cirkusdirektør Magnus Bech-Olsen (1866-1932)

I årene 1918-32 var ejendommen Kristines Hvile i Ny Lindholm vinterkvarter for cirkusdirektør Magnus Bech-Olsen. Cirkusdirektøren var før han kom til Lindholm berømt som verdensmester i brydning. Ved en af de store kampe vandt Bech-Olsen et imponerende mesterskabsbælte, som i dag findes på Aalborg Historiske Museum. I forbindelse med ejendommen i Lindholm var opført et traditionelt ridehus, hvor de mange cirkusheste blev trænet i vinterperioden. Bech-Olsen fremførte altid selv en gruppe på 12 flotte Hanoveranere. Bech-Olsen var et stort og farverigt indslag i vintersæsonen – han vejede sine 300 pund med et varmt forhold til de ædle druer. Han lod sig altid transportere i hestevogn med livréklædt kusk. Efter Bech-Olsens død gik cirkus fallit.

I 1773 fik Johan Adolph Rømer kongeligt privilegium til fabrikation af kridtpiber i Nørrejylland, d.v.s. landet nord for Kongeåen. Rømer var som dreng indvandret til København fra Tyskland sammen med faderen, der var kridtpibemager. Indtil 1812 fremstillede Rømer og hans personale enorme mængder af kridtpiber, der blev forhandlet over det ganske land. Piberne, der var udført med smukke mønstre på pibehovederne, var forsynet med fabrikantens mærke A R. Kridtpiber var sarte, i dag ville man kalde dem engangspiber, men var man lidt forsigtig, kunne man nøjes med 1 pibe om ugen. I Rømers sortiment indgik også glaserede piber, grønne, brune og sortblå, men de skulle påmonteres et træpiberør. Hvad man ikke vidste var, at farvestofferne indeholdt giftige tungmetaller. Kridtpibefabrikationen ophørte i 1812, da der var kommet mere moderne tobakspiber af porcelæn og merskum.