Fr. Raschs Vej 9
Lindholm
9400  Nørresundby

Åbningstider:
Påske til  30/6:          lørdag  kl. 14-16
1/7 - 31/8: tirsdag   til   sønd. kl. 14-16
1/9 - 31/10                  lørdag  kl. 14-16
1/11 til   påske                              lukket
Skolernes efterårsferie
tirsdag til lørdag
kl. 14-16

Raschgaarden

 

 

 

Raschgaarden er bygningerne til en gård, der fra 1822-1965 tilhørte portrætmaleren Ole Magnus Rasch og hans slægt. Gården og den gamle bondehave blev i 1965 købt af Sundby-Hvorup Kommune og indrettet til lokalhistorisk museum.
 
Indeholder mindestue for Ole Magnus Rasch, interiører fra bondekulturen, samlinger af gårdmalerier, og en samling af lokalt fremstillet lertøj.

På 1. sal findes fotografier fra det gamle Lindholm 1900-1915, og et portrætgalleri af sogneråd,  sognerådsformænd og kæmnere fra den gamle Sundby-Hvorup kommune.
Sundby-Hvorup kommune blev i 1968 sammenlagt med Nørresundby købstad og Egholm kommune. I 1970 indgik de i den nuværende Aalborg kommune.

I laden er der udstilling af vogne og landbrugsredskaber, samt smede- og skomagerværksted.

I Urtehaven, der blev indviet i 1977, findes en stensamling med vandreblokke fra istiden, sten fra bronzealderen med skåltegn , kværnsten og møllesten, og sidst men ikke mindst den sagnomspundne "Kjællingesten", der er fundet i bakkerne nordøst for Lindholm Høje, i det nuværende militære øvelsesterræn.

 

 

 

 

 

 

Billeder fra Raschgaarden