Bryggergaarden

Bryggergaarden er Nørresundbys ældste beboelseshus, opført i 1791 efter en brand. Genopført i en blanding af barok- og rokokostil med en karakteristisk facadeudsmykning, inspireret af købstædernes herskabshuse.

Gården havde andel i færgeriet over Limfjorden og havde dermed også rejsestald og gæstgiveri. Bryggergaarden har fået sit navn efter bryggeriet Skandia, der havde til huse her fra 1855-1940.

Huset blev i 1973 indrettet til museum for købstaden Nørresundby. Stuerne rummer historiske interiører fra det 19. århundrede, en samling fotografier og malerier med lokale motiver, en mindestue for Den Kommunale Forvaltning med portrætter af herredsfogeder, borgmestre og byråd, en permanent tekstilsamling samt en samling af model- og flaskeskibe, bl.a. en model af rofærgen "Aalborg af Sundby". Skiftende udstillinger.

Åbningstider:Onsdag / torsdag / fredag kl. 14-16,  lørdag kl. 10-12. Gratis adgang.

Gl. Østergade 8, 9400  Nørresundby, tlf. / fax :  98 174755
E-mail: info@sundbysamlingerne.dk  eller     sundsholmeren@mail.tele.dk


Særudstilling:

Flittige hænder
: Finere håndarbejder udstillet sammen med håndarbejdsredskaber og mønstre.


 Forestilling i ”Den gamle biograf” se under ”Aktiviteter”


Billeder fra Bryggergaarden